tirsdag den 3. april 2012

Så er det altså godnat!


Så gik endnu en dag herover i sunny London.

Det har være højt solskin og varmt hele dagen, selv Jack the Ripper turen her til aften var lun og dejlig. Det ser desværre ikke ud til at den vejrudsigt holder - øv øv

Dagen bød ud over masser af solskin også på endnu en god oplevelse i Madame Tussauds, hvor vi var 14 der fik set alverdens kendisser og 4D film i verdensklasse, og som noget helt nyt, så stod vi næsten ikke i kø - det var dejligt.

Efter denne oplevelse mødtes hele holde (mere eller mindre) ude i Camden Lock, hvor Sys også var mødt op med sin svoger John, som hun tilfældigvis havde mødt - ja verden er lille, også i London nogle gange.

Efter Camden tog vi ind til City igen, hvor vi var en smut på Covent Garden, til lidt gadegøgl og ikke mindst opera i Flower Market.



Sidst på dagen smuttede vi tilbage til hotellet, og gjorde os klar til at møde vores Jack the Ripper guide Sean Simpson, der trods det Irskklingende navn var ærke skotte - hvilket gjorde, at det lige tog et par minutter inden vi havde vænnet os til den lille sproglige krølle på det engelske sprog, men det gik.
Ud over at være særdeles vidende om Jack the Ripper - viste det sig hurtigt, at det var en endda meget vittig guide vi havde fået fat i.

Efter at Sean havde afsluttet turen udenfor Liverpool St. Station, tog vi undergrunden ned til Themsen, hvor vi til fods krydsede floden, gik forbi London Eye og beundrede det fantastiske skue London er når der er tændt for the City Lights.

Vi nåede tilbage til hotellet omkring kl. 23.20 og vi er derfor alle klar til at siger: - Over and out - from London.

Stay tuned

Ingen kommentarer:

Send en kommentar